At tale med patienter om senfølger efter seksuelle overgreb
Gode måder at spørge ind til seksuelle overgreb i barndommen
Mange af de patienter jeg møder, har oplevelser med i bagagen, som hænger sammen med de udfordringer, de oplever i dag. Det kan fx være ubehagelige episoder fra barndommen. Er der noget, du tænker, jeg skal vide, for at kunne hjælpe dig bedst?
Tjek ind undervejs i samtalen
- Hvordan er det for dig at tale om?
- Er det første gang du fortæller om det?
- Føles det okay at tale om det med mig her og nu?
- Har du brug for, at vi taler mere om det her emne, eller skal vi holde en pause og gå videre til at tale om noget andet?
- Det er helt okay at fortælle mere om det, men du skal vide, at det også er okay, hvis du ikke har brug for at sige mere nu
- Jeg behøver ikke at vide en masse, men er der noget, du synes, der ville være rart at få fortalt?
Sikre dig, at patienten er okay efter samtalen, og lav evt. sikkerhedsplan
- Hvordan var det at tale om det, og hvordan tror du, at du får det, når du går herfra i dag?
- Du vil nok være træt og få tanker, det er helt almindeligt
- Hvordan tror du, du har det, når du kommer hjem efter vores samtale, hvordan plejer du at have det, når du taler om noget svært?
- Ved du, hvad du skal gøre, hvis det bliver svært? Har du venner/familie, du kan tage hjem til?
- Giv evt. telefonnumre på tilbud, der arbejder med mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen.
Som udgangspunkt skaber det ikke retraumatisering at spørge ind til overgreb, men vær opmærksom på følelseshåndtering
Anerkend, hvor godt det er at patienten har fået sagt det, da det kan have betydning for den fremadrettede behandling. Grib ind og reager ALTID, hvis en patient fortæller, at de har været udsat for seksuelle overgreb.
Det er afgørende, at du tydeligt giver udtryk for, at du har hørt hvad patienten har betroet dig, og at du tager det alvorligt, også selvom du ikke føler dig kompetent til at gå dybere ind i fortællingen. Det er altid vigtigt at blive set i det svære, føle sig hørt og accepteret.
Hvad skal jeg være opmærksom på ved en (for)samtale?
Fokus i samtalen bør ikke være på en beskrivelse af de konkrete hændelser ved overgrebet. Vær opmærksom på, at patienten er sårbar ved forsamtalen, så hvis du spørger ind til seksuelle overgreb i barndommen/ungdommen, skal du være opmærksom på at kunne informere om behandlingsmuligheder og få sendt patienten godt ud ad døren. Hvis der ikke er planlagt opfølgning, er det vigtigt at få lukket ned for emnet på en omsorgsfuld måde, og hjælpe patienten med ikke at overskride egne grænser ved at dele mere end ønsket. Har patienten et ønske om at fortælle, er det vigtigt, at du kan tåle og rumme at lytte, samt være nærværende og forstående.
Hvad er senfølger?
Senfølger er en samlet betegnelse for både følelsesmæssige, sociale, seksuelle, psykiske og fysiske vanskeligheder, der er opstået i voksenlivet som konsekvens af seksuelle overgreb i barndom og ungdom. Både de psykiske, sociale og helbredsmæssige konsekvenser af at lide af senfølger, kan give problemer med at opretholde en almindelig tilværelse med arbejde, familie og venner.
Eksempler på forskellige typer af senfølger:
- Følelsesmæssige vanskeligheder: Skyld og skam, lavt selvværd, ensomheds- eller tomhedsfølelse.
- Psykiske lidelser: PTSD, angstlidelser, depression, spiseforstyrrelser, psykotiske tilstande, personlighedsforstyrrelse, dissociation.
- Fysiske lidelser: Psykosomatiske smertetilstande, psykogene ikke-epileptiske anfald (PNES) mm.
- Seksuelle udfordringer: Promiskuitet, sexafhængighed, smerter ved samleje.
- Sociale problemer: Afhængighed af alkohol, stoffer, ludomani, tilknytnings- og relationelle udfordringer.
Kilde: Lokalpsykiatri Odense, Team for Sexologi, Region Syddanmark, 2022.